Jagttegn
Et jagttegn er en forudsætning for, at du lovligt kan gå på jagt efter de gældende bestemmelser i den danske jagtlovgivning. Hos Jagtskole.dk sørger vi for, at du bliver godt klædt på til at bestå Naturstyrelsens jagtprøve – både den teoretiske og den praktiske jagtprøve samt haglskudsprøven, så du kan få dit jagttegn.
Vores weekendkurser afholdes i Aarhus, Silkeborg, Aalborg, Skjern, Holstebro, Vejle og Kolding. Vi afholder jagttegnskurser både om foråret og efteråret. Nedenfor kan du se en oversigt over kommende jagttegnskurser og priser samt tilmelde dig på denne side eller læse mere om jagt, jagttegn og vores weekendkurser.
Jagttegn – weekendkursus, som klæder dig ordentligt på
For at få dit jagttegn skal du bestå den såkaldte jagtprøve, som afholdes af Naturstyrelsen to gange hvert år i perioden fra den 15. april til den 15. juli og den 15. september til den 31. oktober. Prøven består af både en teoretisk del og en praktisk prøve, hvor du skal dokumentere dine egenskaber som skytte, før du kan få dit jagttegn. Du kan læse mere om de enkelte delprøver og indholdet af disse ved at klikke her, hvor vi gennemgår de forskellige prøver, du skal igennem for at få dit jagttegn.
Weekendkurserne kommer selvfølgelig også omkring krav og forudsætninger i relation til de respektive prøver. Vores fremmeste opgave her hos Jagtskole.dk er at klæde dig godt på til Naturstyrelsens jagtprøve, så du som kursist kan klare dig igennem med bravur og erhverve dig et jagttegn, som giver dig ret til at gå på jagt. Vores undervisning baserer sig på weekendkurser, hvor der både er tid til at gennemgå jagttegn teori i form af relevant lovgivning og bestemmelser og mere praktisk jægerhåndværk, herunder alt fra vildtkending til våbenhåndtering.
Jagtskole med beståelsesgaranti
Hos Jagtskole.dk ligger det os meget på sinde, at vores kursister rent faktisk klarer sig igennem jagtprøven og får deres jagttegn, og netop af denne grund tilbyder vi beståelsesgaranti til deltagerne på vores weekendkurser. Skulle du mod forventning være blandt de få (typisk mellem 2 og 5 % af samtlige kursister), der dumper, tilbyder vi kvit og frit en plads på et af vores jagttegnskurser året efter, hvor du får mulighed for at erhverve jagttegn igen. Langt størstedelen af vores kursister består jagtprøven i første omgang, men vi står selvfølgelig klar til at hjælpe dig med at rette op på de fejl, du har begået, med en gratis plads på et af vores weekendkurser det efterfølgende år, hvis uheldet er ude – uanset om det er manglende skydefærdigheder eller paragrafferne, der driller. Vi gør selvfølgelig alt, som står i vores magt, for, at du klarer dig igennem nåleøjet første gang, så du kan begive dig af sted på jagt, men er selvfølgelig mere end opsatte på at hjælpe dig helt i mål, såfremt det skulle glippe – vi er nemlig en jagtskole med plads til alle. Læs mere om betingelserne for vores jagttegn beståelsesgaranti ved at følge dette link.
Hvor og hvornår?
Jagttegn kurserne forløber over to weekender fra kl. 9 til 17, hvor du sammen med underviseren får indblik og vejledning i det, du skal kunne for at bestå selve jagtprøven og for at begå dig på en ”rigtig” jagt, når du engang har fået dit jagttegn. Weekendkurset giver dig ret til at gå til jagtprøven og afholdes i samarbejde med forskellige jagtforeninger. Vores jagttegnskursus sikrer, at du har alle de nødvendige forudsætninger for at kunne erhverve et jagttegn. Weekendkurserne tager udgangspunkt i grundbogen ”Jagttegnsbogen” i forbindelse med undervisning til den teoretiske prøve (samt naturligvis relevant lovgivning), mens skydetræning foregår på en af de tilknyttede skydebaner. Har du spørgsmål til jagttegn eller weekendkursernes indhold, pris eller vilkår, kan du læse mere her eller kontakte os via kontaktformularen.
Jagttegn – priser, hvor alle kan være med
Jagt er ikke just nogen billig hobby – for at du overhovedet kan komme i gang, skal du som bekendt indledningsvist bestå jagtprøven (hvilket vi her på Jagtskole.dk hjælper dig med) og erhverve dig et jagttegn. Vi har selvfølgelig forståelse for, at det ikke er alle og enhver, som har råd til at kaste mange titusindvis af kroner efter et jagttegn. Prisen hos os er af denne grund fastsat til et niveau, hvor alle og enhver kan være med – både direktøren, der har brug for et pusterum med sine kammerater, og den studerende med hang til natur og frisk luft. Vores pris for weekendkurserne er som udgangspunkt altid den samme, nemlig 4.995 kr. I denne pris er inkluderet undervisning i teori og praksis, men også mad og drikke, patroner og diverse materialer til brug i jagttegn undervisningen. Foruden deltagerbetaling skal du dog også sørge for indkøb af lærebogen (499 kr.) og lovsamlingen (129 kr.) samt betaling af deltagergebyret på 310 kr., ligesom der er mulighed for at tilkøbe ekstra skydeundervisning, så du kan blive skarp op til prøven og få dit jagttegn Priser og betingelser finder du her.
Bliv en del af en folkesport med et jagttegnskursus
Jagt er så småt blevet en folkesport i Danmark, og i dag er der flere jægere end nogensinde før. I 2014 valgte hele 177.496 danskere (det højeste antal nogensinde) at indløse deres jagttegn og dermed retten til at gå på jagt ifølge tal fra Naturstyrelsen, som også viser, at antallet af personer, der gik op til jagtprøven (efter at have gennemført et jagttegnskursus), fra 2008 til 2009 steg med hele 41 %. Interessen for jagt er ligeledes på ingen måde forbeholdt mænd godt oppe i alderen og går således på tværs af forhold såsom alder, køn, bopæl og uddannelsesniveau, hvilket understreger jagtens status som folkesport.
Der er mange forskellige grunde til, at jagt er blevet populært, og en af de mest fremtrædende er naturligvis, at man som jæger kommer ud i naturen blandt træer og buske – typisk iført den klassiske mørkegrønne jagtjakke og den velkendte sixpence. Særligt naturen er et trækplaster for de mange storbybeboere, som i disse år gennemfører et jagttegn kursus og erhverver sig et jagttegn. Aarhus, København og andre storbyer vrimler med jægere, som til hverdag sjældent møder nogen form for vild natur, og her kan jagt være lige det afbræk fra hverdagens stress og jag, der sikrer et større overskud. Jagt er desuden også en social hobby – selvom nogle foretrækker at jage alene, bliver ande- eller bukkejagten bare en tand sjovere i fællesskab med andre jægere, drivere/klappere og jagthunde. Drømmer du om at kunne kalde dig selv jæger og tage dit jagttegn?
Weekendkurserne her hos Jagtskole.dk klæder dig på til jagtprøven, men giver dig også et indblik i, hvad du som jæger bør investere i af udstyr, så du efterfølgende har alle muligheder for at blive en del af jægerkulturen herhjemme. Tag dit jagttegn sammen med Jagtskole.dk – vores jagttegnskursus er det tætteste, du kommer på en garanti for at få bestå og få et jagttegn.
Jagttegn – Århus er en ”jagtby”
Trænger du til en pause fra studierne eller arbejdet med masser af natur, frisk luft og tid til at være sig selv? Hos Jagtskole.dk har vi på vores weekendkurser igennem årene hjulpet et væld af kommende jægere fra Århus, Silkeborg, Skjern, Kolding og Aalborg med at erhverve sig et jagttegn. Har du mod på at gøre alvor af drømmen om at blive jæger, er der altså ingen undskyldninger for ikke tilmelde dig et af vores weekendkurser og tage dit jagttegn – selve de større byer som Aarhus har masser af muligheder for både strandjagt og mere traditionelle jagtformer, så du behøver ikke at køre langt, når du engang har bestået prøven.